Cuba - Caribiens Perler (via Trinidad)
Havana – Santa Clara - Trinidad - Pinar del Rio / Las Terrazas - Cayo Levisa - Vinales – Havana / VaraderoPå denne busrundrejse, med engelsk talende guide, besøges: Havana – Santa Clara - Trinidad - Pinar del Rio / Las Terrazas - Soroa - Vinales – Havana / Varadero
| Antal dage | 8 dage/7 nætter |
| Afrejsedato el. periode Hjemrejsedato el. periode |
01-05-2010 01-11-2010 Afrejse hver søndag |
| Pris pr. person i dkk fra | 6.750,- Tillæg for enkeltværelse dkk 965,- |
Prisliste, klik her Forespørgsel/bestilling klik her
OBS Flybilletter ikke inkluderet!
Prisen inkluderer:
-
2 overnatninger på Hotel Sevilla, Havana -
2 overnatninger på Grand Hotel Iberostar, Trinidad
- 3 overnatninger på Hotel Moka, Pinar Del Rio
-
Al transport i henhold til program (Ankomsttransfer
på dag 1 er kun inkluderet ved ankomst med Virgin Atlantic, Cubana, Iberia og Air France) -
Engelsktalende guide
-
7 x morgenmad
-
7 x frokost
-
6 x aftensmad
-
Entré til Revolutions-museet, Rom-huset (Havana Club Rum Factory) og tobaksfabrik (Partagas Cigas factory) i Havana
-
Entré til Che Guevara’s Museum og Mausoleum i
-
Santa Clara.
-
-
Entré til Taino Indian Village i Guama
-
Entré til El Indio Limestone Cave system i Vinals Valley
-
Entré til orkide have
-
Bådtur til Taino Indian Village
Vi tager forbehold for ændringer; eksempelvis spisesteder.
Prisen inkluderer ikke:
- Internationalt fly til Cuba
- Lufthavnsafgift (ca. CUC 25,-) som betales ved afrejse
- Måltider ud over de nævnte
- Afbestillings- og rejseforsikring
- Visum
- Drikkepenge
Busrundrejse med fokus på Cubas historiske hovedstad Havana, den koloniale by Trinidad, samt den smukke og pittoreske tobaks region Vinales. Man kan efter behov forlænge rejsen med ekstra dage i Varadero
Dag 1: Ankomst til Havana.
I afhentes i Havana lufthavn og indkvarteres på jeres hotel, der er meget centralt beliggende.
Overnatning i Havana (2 nætter) på 3½ til 4 stjernet hotel
Dag 2: Havana (M, F, A)
Omkring kl. 9 tager I med den engelsktalende guide på sight -seeing, hvor I får set hovedparten af Havanas seværdigheder. I skal opleve et stykke lokalt kulturhistorie – nemlig aflægge besøg på en tobaksfabrik. I besøger Morro Cabañaparken med fæstningen og en formidabel udsigt over
byen, før det gamle historiske område i centrum udforskes. I ”Rom-huset” lærer I, hvordan man fremstiller denne lokale drik og får mulighed for at smage Havana Club rom før frokosten i La Maison. Så stiger I ombord i bussen, der kører jer til Revolutions museet. Aftensmaden indtages på en lokal restaurant. Turen hertil går ad Havanas berømte strandpromenade, Malacon. Efter maden har I mulighed for - mod ekstra betaling - at opleve den berømte Tropicana Cabaret med omkring 200 dansere.
Dag 3: Havana – Santa Clara - Trinidad
Kørsel ca. 375 km (M, F, A)
Turen går til Ernest Hemingways tidligere hjem, Finca Vigia, der stort set står urørt som da han forlod det i 1960. I fortsætter gennem et landskab med tobaksmarker, sukkerrør og kvægdrift til Santa Clara, hvor landets store revolutionshelt Che Guevara er begravet, og hvor en evig flamme brænder til hans ære. I besøger mausoleet og museet, der fortæller om hans bemærkelsesværdige liv. Herfra går turen gennem Escambray-bjergene til Trinidad, hvor I indkvarteres på et dejligt hotel, hvor også aftensmaden indtages.
Overnatning i Trinidad (2 nætter) på 4 stjernet hotel
Dag 4: Trinidad (M, F, A)
Fra morgenstunden skal I på en guidet rundtur i Trinidad, der blev grundlagt af spanierne i begyndelsen af det 16. århundrede. I besøger her øens største kirke Iglesia Parroquial de la Santisima Trinidad fra 1700-tallet, Plaza Mayor og Grev Brunets palads, før I besøger det herskabelige hus fra 1723 med Canchanchara-baren, der har taget navn efter en lokal drink. Her kan man lytte til lokal musik med rødder fra tiden med de afrikanske slaver. Byen, hvis gamle område er fredet af UNESCO, er utrolig charmerende med brostensbelagte gader mellem de maurisk inspirerede huse med røde teglsten og kulørte gitre for vinduerne. Både frokost og middag serveres i hotellets dejlige restaurant.
Dag 5: Trinidad – Pinar del Rio / Las Terrazas
Kørsel ca. 630 km (M, F, A)
Efter en tidlig morgenmad står dagens program på et besøg i den smukt beliggende by Cienfuegos. Efter dette ophold køres I til Cuba’s vestligste provins Pinar del Rio, hvor man dyrker verdens måske bedste tobak til de berømte cubanske cigarer. Undervejs gøres holdt på Zapata-halvøen, hvor I skal på sejltur i mangroven og besøge en kopi af en landsby opført af Cubas oprindelige befolkning. Efter frokost og den sidste del af dagens etape indlogeres I på jeres hotel, der ligger dybt inde i natur reservatet, Sierra Del Rosario. Aftensmaden serveres på hotellets restaurant.
Overnatning i Pinar del Rio / Las Terrazas (3 nætter) på 3½ stjernet hotel
Dag 6: Cayo Levisa (M,F,A)
I dag er der mulighed for at slappe af på en af Cuba’s uspolerede øer, Cayo Levisa. Efter en kort køretur ned til bådlejet, bliver I sejlet over til Cayo Levisa, hvor hele dagen er afsat til afslapning og solbadning. Øen er idyllisk og kendt for sit klare vand og smukke strande. Det er muligt at købe drikkevare og snacks på et lille hotel beliggende ved stranden. Fra samme hotel vil frokosten blive serveret. Hen på eftermiddagen går turen tilbage til hotellet. For dem der ikke ønsker at tage med ud til Cayo Levisa, er det muligt at blive på hovedøen, hvorfra der kan arrangeres ture (for ekstra betaling) ud i det nærliggende område eller man kan slappe af i hotellets rolige omgivelser.
Aftensmaden serveres på terrassen hos en lokal bondemand.
Dag 7: Vinales Valley. (M, F, A)
Dagens rute går gennem vidunderlig natur med flere stop undervejs, så der bliver lejlighed til at få de flotte scenerier ind på både nethinden og fotolinsen. Efter turen gennem dalen og besøg i en indiansk grotte, Cueva del Indio, hvor der sejles på en underjordisk flod, spiser I frokost på en lokal restaurant. I er tilbage på hotellet sidst på eftermiddagen og kan slappe af ved swimmingpoolen eller med en drink i den indbydende bar. Aftensmaden indtages enten på hotellet eller på Cubas eneste økologiske vegetar-restaurant, hvor alt der serveres er produceret i det lokale samfund, Las Terrazas.
Dag 8: Vinales – Havana / Varadero.
Kørsel ca. 189/330 km (M,F)
Idag skal I på en tur rundt i Las Terrazas og høre om det spændende projekt med at reetablere skovområde, der tidligere var fældet til fordel for kaffedyrkning. I oplever en overflod af flot vegetation og ser og hører en masse farvestrålende fugle, nyder en kop lokalt fremstillet kaffe i Marias café og får til slut mulighed for en forfriskende dukkert i San Juanfloden. Efter frokost går turen til Varadero, hvor guiden tager afsked med jer, da opholdet her er uden guide-service.
Alternativt returnerer I til Havana eller lufthavnen alt efter jeres planer.
Vi kan være behjælpelig med visum til Cuba. Det koster 350,-.
Vi tager forbehold for ændringer; eksempelvis spisesteder.
