You are here: Home » Rundrejser » Kør selv ferie » Route 66 med sidespring til Indianerland - kør selv
Document Actions

Route 66 med sidespring til Indianerland - kør selv

Route 66 Kør selv: Chicago – Springfield, IL - Saint Louis - Springfield, MS – Oklahoma City, OK - Amarillo, TX – Tucumcari, NM - Santa Fe, NM – Gallup, NM - Kayenta, AZ – Page, AZ - Grand Canyon Village/Grand Canyon – Flagstaff - Sedona - Flagstaff – Lake Havasu City - Santa Monica – Los Angeles International Airport

Chicago – Springfield, IL - Saint Louis - Springfield, MS – Oklahoma City, OK - Amarillo, TX – Tucumcari, NM - Santa Fe, NM – Gallup, NM - Kayenta, AZ – Page, AZ - Grand Canyon Village/Grand Canyon – Flagstaff - Sedona - Flagstaff – Lake Havasu City - Santa Monica – Los Angeles International Airport

Route 66 med sidespring til Indianerland - kør selv
Antal dage 18 dage
Afrejsedato el. periode
Hjemrejsedato el. periode
01-11-2009
31-03-2010

Pris pr. person i dkk fra 11.190,-

Katalog, klik her

 

Prisliste, klik her                       Forespørgsel/bestilling klik her

Prisen inkluderer:

  • 18 dages HERTZ billeje i en gruppe C-bil (svarende til en Toyota Corolla / Chevolet Classic el. lign)
    Se katalog for betingelser og hvilke ydelser, der er inkluderet i billejen.
  • 17 overnatninger på de nævnte gode turistklasse hoteller, alternativt hoteller af tilsvarende
    standard i ét værelse med 2 dobbeltsenge(queensize).
  • Omfattende urbeskrivelse på engelsk udleveres hjemmefra.

 

Prisen inkluderer ikke:

  • Envejsleje på bilen, US$ 500 + lokal skat, der opkræves i Chicago.

OBS Flybilletter ikke inkluderet!!

Route 66 er en legendarisk landevej, hvis første del blev anlagt mellem Chicago og Los Angeles. Den afspejler på mange måder den unge nations historie og for alle amerikanere har navnet Route 66 en nærmest magisk klang af noget, der repræsenterer en svunden tid, omgivet af myter, legender og mennesker med gode historier.

Route 66 byder på alle varianter af opfindsomme påhit i neonskilte, små ”svedige”, men stærkt charmerende museer, butikker og tank-stationer, af og til imponerende opvisninger i ”dårlig smag”, men ofte med undertitlen: Det var hér, på Route 66, det begyndte. Og selv om de oprindelige 3.940 km ikke længere eksisterer i deres fulde længde, kan man stadig i store træk følge Route 66 på en rigtig ”retro-rejse” gennem 80 års nordamerikansk historie.

Vi har valgt ikke at følge den slagne Route 66, men gøre et lille sidespring så I får mulighed for at opleve noget indianerkultur.

Route 66 skiltDag 1: Ankomst til Chicago
Ved ankomsten til Chicago, henter I bilen i lufthavnen og
kører til hotellet. I Chicago kan I gå en tur på Michigan avenue og se på bylivet og de flotte bygninger, måske sejle på Chicago-floden eller tage elevatoren op til toppen af Hancock Building eller Sears Towers, der fra 1973 til 2004 var verdens højeste bygning.
Overnatning: Best Western Grant Park Hotel. Parkering ca.
US$ 24 pr. døgn

Dag 2: Chicago – Springfield, IL (kørsel ca. 320 km)
Så begynder eventyret! I kører vestpå gennem forstæderne og rammer snart Route 66, der er ganske velholdt i Illinois og kan følges en god del af vejen. I passerer adskillige gamle byer med minder fra dengang, Route 66 startede. I McLean kan man tage en kop kaffe på Dixie Truck Stop, der har holdt åbnet hver dag siden 1928, undtagen én dag i 1965, hvor de lukkede på grund af brand I Springfield boede Abraham Lincoln frem til 1861, hvor han flyttede til Det hvide Hus i Washington.
Overnatning: Springfield Hilton. Parkering ca. US$ 8 pr. døgn

Dag 3: Springfield, IL – Saint Louis (kørsel ca. 170 km)
I dag skal I ikke så langt; zap ind og ud af I-55 på vejen mod Saint Louis og kig på en række gamle Route 66-byer. I Waggoner kan man se Our Lady of the Highway, en statue af Jomfru Maria som beskytter de rejsende. I Hamel drejer I ind på IL-157 for at følge Route 66 ind til Saint Louis. Når I krydser Mississippi er I i staten Missouri. I Saint Louis er vartegnet den 193 m høje bue Gateway Arch, der symboliserer USA's ekspansion mod vest.
Overnatning: Crowne Plaza. Parkering ca. US$ 8 pr. døgn

DinerDag 4: Saint Louis – Springfield, MS (kørsel ca. 350 km)
I forlader Saint Louis ad I-44 frem og kan i Stanton besøge drypstenshuler og salpeterminer i Meramec Caverns - en reklame for disse huler, malet på en lade, regnes som starten på de mange farvestrålende reklameskilte, der står langs Route 66. Mellem Rolla og Lebanon anbefales et besøg ved Devil’s Elbow, af mange betragtet som et af de smukkeste steder på Route 66. Kør gennem Lebanon og se Munger Moss Motel, et klassisk Route 66 Motel fra 1946. Sidst på dagen er I fremme ved turens anden Springfield.
Overnatning: Clarion Hotel Springfield. Gratis parkering

Dag 5: Springfield, MS – Oklahoma City, OK (kørsel ca. 450 km)
Kort efter Springfield kører I ind på MO-96, der passerer en række ældre byer på vejen til Kansas, der kun har 13miles/21km af Route 66. I Galena finder man et minemuseum og en række af de karakteristiske Route 66-skilte. Vinita i staten Oklahoma er en anden herlig Route 66-by, og her begynder State Road (SR) 66, der følges resten af dagen. Næsten hele vejen til Oklahoma City eksisterer den gamle vej i bedste velgående.
Overnatning: Best Western Saddleback Inn. Gratis parkering

Dag 6: Oklahoma City – Amarillo, TX (kørsel ca. 425 km)
50 km vest for Oklahoma City kan man besøge Fort Reno, der blev bygget 1874 for at kontrollere Cheyenne-indianerne. I Hydro passerer I Lucille’s - et legendarisk sted på Route 66. Lucille Hamon åbnede sammen med sin mand denne tankstation i 1941 og drev den til sin dødsdag i år 2000. Så småt er I nu kommet til Texas og i Shamrock kan I tage en kop kaffe på U-drop-Inn fra 1936 - en bygning i ekstravagant Art Deco-stil. Kort efter Shamrock bemærkes et kæmpe klapperslangeskilt og i McLean kan man besøge noget så skørt som Devil’s Rope Museum – et pigtrådsmuseum!
Overnatning: Best Western Amarillo Inn. Gratis parkering

JM route 66Dag 7: Amarillo, TX – Tucumcari, NM (kørsel ca. 270 km)
Denne formiddag anbefales et lille smut sydover til byen Canyon, hvor man kan besøge Panhandle Plains historiske museum med en fin samling indianerkunst. Læg bagefter vejen forbi den imponerende kløft, Palo Duro Canyon. Lidt uden for Amarillo passerer I en speciel udstilling på en mark: Cadillac Ranch, hvor ti Cadillac’er står med næsen i jorden. Eftermiddagskaffen bør indtages i Adrian på Midpoint Café – midtvejs på Route 66 mellem Chicago og L.A. Er I til mexicansk mad så prøv restauranten La Cita – indgangen er under en kæmpemæssig sombrero!
Overnatning: Best Western Discovery Inn. Gratis parkering

Dag 8: Tucumcari, NM – Santa Fe, NM (kørsel ca. 275 km)
Undervejs mod Santa Fe krydser man flere gange Santa Fe Trail fra 1821, der er en af USA’s 16 såkaldte National Historical Trails. Santa Fe er nævnt første gang i 1607 og er således den ældste hovedstad i nogen forbundsstat i USA, og takket være spaniernes kolonisering gennem Mexico ligger de ældste offentlige bygninger i landet også her. Centrum er et såkaldt National Historic District, som er meget hyggelig at slentre rundt i.
Overnatning (2 nætter): Courtyard by Marriott. Gratis parkering

Dag 9: Santa Fe
I dag kan I slappe af og stifte nærmere bekendtskab med Santa Fe. Kan I ikke undvære bilen så kør en tur ud i det smukke landskab nord for byen, f.eks. US-285 til Tres Piedras og videre vestpå ad US-64 til US-84, der følges tilbage til Santa Fe. Undervejs kan man besøge naturfænomenet Echo Amphitheatre. (Ca. 350 km)

Dag 10: Santa Fe, NM – Gallup, NM (kørsel ca. 320 km)
I fortsætter sydpå mod Albuquerque, og hvis I er i museumshjørnet byder byen på mange muligheder som Indian Pueblo Cultural Center, National Atomic Museum eller et såkaldt internationalt klapperslangemuseum! I fortsætter vestover langs I-40, hvor små byer og mindre strækninger af den gamle Route 66 kan besøges.
Overnatning: Best Western Inn & Suites. Gratis parkering

IndianerDag 11: Gallup, NM – Kayenta, AZ (kørsel ca. 330 km)
Så forlader I Route 66 et par dage for at se nærmere på nogle enestående smukke klippeformationer i de omkringliggende indianerreservater – fortrinsvis i Navajo Nation. I kører fra Gallup vestover mod Window Rock og videre nordpå mod byen Chinle og Canyon de Chelly National Monument, hvor vi anbefaler, at I kører rundt på Scenic Drive og tager turen ned i kløften på White House Ruins Trail. Fortsæt herefter gennem de særegne landskaber til Kayenta.
Overnatning: Holiday Inn

Dag 12: Kayenta, AZ – Page, AZ (kørsel ca. 325 km)
Tag omvejen op omkring Bluff i Utah, hvor I bør kaste et blik på de imponerende Navajo Twin Rocks, inden I kører sydpå. Et imponerende syn undervejs er Goosenecks State Park, hvor man højt oppe fra ser, hvordan San Juan-floden snor sig, så der dannes de såkaldte ”gåsehalse”. Fortsæt mod Mexican Hat hvor man til venstre ser den sombrerolignende klippe-skulptur af samme navn. Derefter går turen til Monument Valley, kendt fra adskillige film og videre over Kayenta til Navajo National Monument. Her kan I efter en kort gåtur kigger tværs over den flotte Tsegi Canyon. Derefter kører I mod Page med udsigt til det enestående Navajo Mountain undervejs. Ved Page ligger den store dæmning, Glen Canyon Dam og den opdæmmede sø, Lake Powell.
Overnatning: Best Western at Lake Powell. Gratis parkering

Dag 13: Page, AZ – Grand Canyon Village (kørsel ca. 285 km)
Dagen står i Colorado-flodens og Grand Canyons tegn. Fra morgenstunden kører I det korte stykke til Lee’s Ferry, hvor I kan strække benene. Spis eventuelt jeres frokost hos navajoerne i Marble Canyon Lodge og fortsæt mod dagens endemål Grand Canyon National Park. Her gøres første stop ved Desert View, hvorfra der er en flot udsigt direkte ned til floden. På vej mod Grand Canyon Village bør I gøre stop et par steder og eventuelt nyde solnedgangen fra Mather Point.
Overnatning: Grand Canyon Squire Inn. Gratis parkering

grand canyonDag 14: Grand Canyon – Flagstaff (kørsel ca. 130 km)
Er I til en smuk morgenvandring, kan det anbefales at tage shuttlebus ud til South Kaibab trailhead og gå et stykke ned; husk at medbringe vand, lidt at spise og at vende om ved Cedar Ridge. Afgang før solopgang! Brug ellers det meste af dagen ved Grand Canyon, hvor shuttlebusserne fragter jer rundt til de mange udsigtspunkter. Ud på eftermiddagen køres til Flagstaff.
Overnatning (2 nætter): Radisson Woodlands Hotel. Gratis parkering

Dag 15: Flagstaff og Sedona (kørsel ca. 120 km)
I dag kan I køre gennem den smukke Oak Creek Canyon, hvor bækken snor sig gennem en meget frodig kløft. Sedona er berømt for sin beliggenhed blandt store ”klippekatedraler” og har lagt scene til adskillige filmoptagelser. Man kan besøge den specielle Church of the Red Rocks, der er bygget ind i de røde klipper.
Til frokost kan I blandt mange muligheder vælge at besøge Cowboy Club; prøv f.eks. en bisonburger med sweet potatoe-fritter. Kaktus og klapperslange står også på menukortet!

Dag 16: Flagstaff – Lake Havasu City (kørsel ca. 366 km)
I dag skal I ud på det længste bevarede stykke af Route 66. Efter indledende kilometer på I-40 kigger I ind til Williams med de 100 år gamle huse. I byen Ash Fork skal I bemærke den skøre butik Desoto’s Beauty, Barber and Gift Shop – der står en nydelig DeSoto-bil fra 1960 på taget! Fortsæt ad Route 66 – I får nostalgi for alle pengene! Ved Nelson kan I se drypstenshulerne Grand Canyon Caverns og i Hackberry General Store kan man købe sig en Route Beer, der er en slags rødbedesodavand! I Kingman er der endnu et Route 66 Museum, man kan besøge, inden dagen slutter ved Lake Havasu.
Overnatning: Nautical Inn Resort. Gratis parkering

Dag 17: Lake Havasu City – Santa Monica (kørsel ca. 550 km)
Lake Havasu er en 72 km lang, opdæmmet sø og blev berømt efter London Bridge, der gik over Themsen fra 1831 til 1962, blev genopført på dette sted. Tilbage på I-40 krydser I snart Colorado-floden for sidste gang og kører ind i Californien. I kommer gennem nogle gamle, mere eller mindre uddøde byer – den første er Goffs med det velholdte Schoolhouse, senere byen Amboy, hvor Roy’s legendariske café har optrådt i mange filmscener. Videre forbi Bagdad der blev gjort berømt gennem filmen Bagdad Café. Selve caféen ligger dog i Newberry Springs, der passeres på den gamle vej, der fra Ludlow til Barstow løber parallelt med I-40. Via Sunset Boulevard og Santa Monica Boulevard kommer I de sidste kilometer frem til Stillehavet, hvor den berømte Santa Monica Pier markerer afslutningen på en forunderlig rejse gennem Det 20. århundredes USA.
Overnatning: Best Western Gateway Hotel. Gratis parkering

Dag 18: Santa Monica – Los Angeles International Airport (kørsel ca. 15 km)
Så er den oplevelsesrige tur på den legendariske Route 66 forbi og, hvis I da ikke har valgt at forlænge ferien med nogle slappe-dage i Santa Monica, kører I den korte tur til lufthavnen, hvor bilen afleveres.

Prisen inkluderer:

18 dages HERTZ billeje i en gruppe C-bil (svarende til en Toyota Corolla / Chevolet Classic el. lign)
Se katalog for betingelser og hvilke ydelser, der er inkluderet i billejen.
17 overnatninger på de nævnte gode turistklasse hoteller, alternativt hoteller af tilsvarende standard i ét værelse med 2 dobbeltsenge (queensize).dobbeltværelser. Omfattende turbeskrivelse på engelsk udleveres hjemmefra.


Prisen inkluderer ikke:
Envejsleje på bilen, US$ 500 + lokal skat, der opkræves i Chicago.

Related content

København: 33 14 46 33
Århus: 86 12 62 11

ÅBNINGSTIDER:
Mandag til fredag kl. 09.00 - 17.00

Fortæl os hvor du gerne vil hen - så vender vi hurtigt retur med en god pris på dine rejseønsker