Orlando
- verdens største legeplads
Orlando er ikke uden grund en af verdens største turistmagneter - ingen andre steder finder du så mange aktiviteter og forlystelsesparker samlet på ét sted. Mest kendt er vel nok Walt Disney World ® med for eksempel Epcot Center, hvor du kan opleve teknologiens fascinerende verden og Magic Kingdom, med Mickey Mouse, alle hans venner og et sandt overflødighedshorn af forlystelser.
Udenfor Disneys fantastiske fantasiverden finder du blandt meget andet Sea World med imponerende spækhugger- og delfinshow og i Universal Studios kan du opleve, hvordan nogle af de helt store biograffilm er blevet til. Ingen tvivl om at dagene flyver af sted, og en uge er ikke for meget at sætte af til at opleve denne gigantiske legeplads.
