New York
Wasteels tilbyder billige flybilletter til New York - tag en bid af det store æble
Få byer kan som New York skabe den perfekte ramme om den ultimative storbyferie. Her er simpelthen alt! En smeltedigel af alle verdens nationaliteter sætter kulør på gadebilledet i denne by, hvor du får indtrykket af, at "al gang foregår i løb" fra de travle forretningsfolk omkring Wall Street til supershopperne på 5 th Avenue. Der er dog også åndehuller, og trænger du til at slappe af, er Central Park helt perfekt. Slå dig ned på en bænk og betragt rulleskøjteløberne, cyklisterne eller barne-pigerne, der "lufter" børn. En anden oase, Battery Park, finder du helt nede på sydspidsen af Manhattan. Herfra går færgen til Frihedsgudinden og Ellis Island, hvor der i dag er indrettet museum, der fortæller om de mere end 12 millioner emigranter, som i årene 1892 - 1954 søgte lykken i "den nye verden".
Naturligvis skal du se nogle af verdens mest berømte museer, for eksempel Guggenheim, Metropolitan Museum of Art og National Design Museum (tidligere Cooper-Hewitt Museum), der alle ligger meget bekvemt på 5 th Avenues "Museum Mile", Upper East Side. Herfra kan du krydse Central Park og på Upper West side finde Museum of Natural History og samtidig betragte de brune stenhuse, der er så karakteristiske for denne bydel. Du kan næsten ikke være i New York uden at blive fristet af det kolossale udbud af dejlige butikker.
Fra det helt eksklusive hos Tiffany's, Hermès og Saks Fith Avenue på gaden af samme navn til verdens største stormagasin, Macy's på W34 th St. Over de smarte boutiques og antikvitets-forretninger i Greenwich Village og ned til South Street Seaport, hvor gamle pakhuse er shinet op og nu indrettet med butikker og caféer i et charmerende miljø, er der rig lejlighed til at lade dollaren rulle. Rockefeller Center, Empire State Building, Times Square, Chinatown, Little Italy og alt det andet, du skal opleve, venter på dig - so go for it!
NEW YORK CITYPASS
Se og oplev mere i New York og undgå lange køer ved billetlugerne. Besøg 6 af New Yorks berømte seværdigheder for én samlet pris med et New York CityPass.
