You are here: Home » Rejsetips » Landeguide » Europa » Polen
Document Actions

Polen

- Chopin's hjemland

Rejsen til Polen giver dig uforglemmelige minder. Opdag skønheden i Polen! Besøg storslåede byer som Warszawa, Krakow og Gdansk. Kom til sandstrande i Østersøen. Se solrige bakker, bjergtoppe, smukke søer og nationalparker.

WarszawaWarszawa:
Warszawa er en ekstraordinær by. Dens historie og klima fascinerer besøgende, mens dens unikhed imponerer dem. Byen er spækket med historiske bygninger, paladser, kirker og mindesmærker, som blev ødelagt under krigen. De er blevet restaureret med stor forsigtighed og omtanke, men sporene af dens heltemod kan stadig anes.
Der er et utal af muligheder i Warszawa, når vi taler shopping. Mange af de kendte mærker ønsker at tage del i landets fremgang. Store centre har gjort deres indtog, men byen har dog været i stand til at bevare sin gamle charme og har en masse mindre butikker, gemt i de små charmerende gader. Shopping i Warszawa kan være en opløftende oplevelse, naturligvis afhængig af hvad man leder efter. En ledetråd kunne være, at lede efter det byen er bedst til, nemlig rav smykker, lædervarer, vinterfrakker og vodka.
Prøv at finde vej til Europas største loppemarked, beliggende i Praga distriktet. Kom tidligt, hvis du vil gøre en god handel og vær ikke bekymret hvis du ikke har fået morgenmad, der er masser boder der sælger alle former for mad, snack og drikkevarer. Markedet med de blå stribede telte, åbner ved 06.00 tiden og lukker igen efter middag. Men besøg også nogle af de små antikvitetsbutikker og boghandler, omkring den gamle bydel

Krakow:
Rynek GlownyKrakow er en perle blandt Polske byer. Alverdens krige har ikke haft nogen effekt på byen kulturelle arv. I dag er atmosfæren i dette akademiske center kreeret af byens fantastiske historie, museums samlinger.
Turister besøger først og fremmest det middelalderlige centrum, som omgives af Planty parken, som blev grundlagt i stedet for de gamle bymure. Det eneste som står tilbage af de gamle bymure er Brama Florianska (Florian porten), som kan dateres tilbage til 1300 tallet.
På det største middelaldertorv Rynek Glowny, blev den gotiske St. Mary´s kirke bygget i 1400 – 1500 tallet. Kirken blev bygget ovenpå et gammelt tempel. Hjertet på torvet er Sukiennice (klædehallen), stedet hvor håndværkere holdt til, i dag er den nederste etage åben for handel, som det også var i gamle dage. På første salen ligger der et galleri, med malerier af polske malere. Markedet er hele dagen fuldt af liv, året rundt. Sid på en af de stilige cafeer eller restauranter og lyt til musikanterne og se alle de mennesker der går forbi. Nær markedet ligger universitetskvarteret, det ældste universitet, Collegium Maius, er blevet lavet om til et museum. Hele byen og især området omkring den gamle bydel er domineret af tårne fra et utal af kirker.
Krakow har en væld af interessante steder, et af dem kunne være området syd for Wawel slottet, Kazimierz, som tidligere var en by og senere pga. udbyggelsen blev en bydel i Krakow. Denne bydel var før anden verdenskrig, bolig for den jødiske befolkning, der er en helt utrolig atmosfære i dette kvarter, med sine små smalle gader og mange synagoger.
I det hele taget er Krakow en fascinerende by, med sine alleer, templer, museer, kunstgallerier, uovertrufne restauranter og cafeer.
Hvis man har tid bør man også tage en tur udenfor Krakow,Auschwitz her er mange interessante steder, såsom klostret i Bielany, Mogila, Tyniec, Wandas Tue, Krakus, Pilsudski og hold en pause i Wolski skoven. Ikke langt fra Krakow ligger en lille by, der hedder Wieliczka, hvis hovedattraktion er en gammel saltmine. De første afstivninger blev lavet i 1400 tallet og i de underjordiske gange og kamre kan man bruge megen tid med at beundre salt skulpturene (på Unesco´s liste), byen rummer også en spa i undergrunden.
Et af de mere besøgte turistmål er den tidligere nazi koncentrationslejr O´swiecim, et mausoleum og museum, som illustrerer hændelserne, også denne er på Unesco´s liste.
Rundt omkring ligger et utal af klipper og slotsruiner, stederne er meget populære blandt klatrere, vandrere og cyklister. Hvis man ikke kun leder efter en weekendtur i en storby, så kommer man ikke til at kede sig, området omkring Krakow har rigtig meget at byde på, smukt landskab, klipper og huler, saltminer, slotte og charmerende landsbyer.
 

København: 33 14 46 33
Århus: 86 12 62 11

ÅBNINGSTIDER:
Mandag til fredag kl. 09.00 - 17.00

Fortæl os hvor du gerne vil hen - så vender vi hurtigt retur med en god pris på dine rejseønsker