Island
- stilhed og en dybt fascinerende natur
Man besøger i dag Island af nøjagtig den samme grund som vikingerne, der opdagede stedet i det niende århundrede – af kærlighed til friheden. Så hvad enten man har glæde af de enorme, uberørte og ubeboede vidder, eller af at slentre rundt i byen og stifte bekendtskaber, vil man føle sig fri i Island. Der er et utal af muligheder, hvis man i stedet for at tage på en af de tilrettelagte ture, hellere vil bestemme farten selv.
Island er berømt for lakse- og ørredfiskeri. Hovedsæsonen for laksefiskeri, er fra omkring 20. juni til midten af september. Hvad angår ørredfiskeri, så varierer det fra den ene elv/sø til den anden, men den normale sæson er fra april/maj til sent i september/oktober. Om vinteren kan der dyrkes isfiskeri, der er ved at blive ret populært. Hvad angår laksefiskeri, er det nødvendigt at løse fisketegn i god tid, men til ørredfiskeri kan man købe fisketegn med kort varsel, og ofte samme dag. Lystfiskeri til søs er også ved at blive en populær sport i Island. Sæsonen begynder sent i maj, og varer til slutningen af august, Det kolde, klare nordlige Atlanterhav der omringer Island, er fyldt med hvaler i forskellige størrelser og arter. Tusindvis af turister, har allerede glædet sig over synet af hvaler og delfiner i deres rette element på forskellige steder langs Islands kyst. Specielt i bugten Skjálfandi, har byen Húsavik etableret sig som et af Europas væsentligste hvaludkigssteder, hvor man forbavsende ofte får de store hvaler at se
Lej en snescooter, snemobil eller en specialbygget firehjulstrækkere, og oplev de tusindårige gamle gletchere, der hele tiden forandres og skaber "undersøiske" floder der kan opleves hele året rundt. Der er flere turarrangører der tilbyder heldagsudflugter med leje af snescooter samt al den nødvendige beklædning, og så går turen ellers ud til de fantastiske gletchere. Der kræves dog kørekort, og har du ikke det, er det heller ikke helt uinteressant at tage en hundeslædetur i stedet for. Havnebyen Höfn på sydøsthjørnet er en af de større byer, og udgangspunktet for spændende turer op til den nærliggende gletcher, og hvor Multimedia-centret giver en facinerende indsigt i gletcheres egenskaber, og menneskets samliv med dem gennem århundrede.
Plokkfiskur, nationalretten
Fisk har altid været et dagligt syn i islandsk kost og plokkfiskur blev opfundet for at få mest muligt ud af madrester. Her er on opskrift fra Ulfar, køkkenchefen på Þrir Frakkar i Reykjavik, som er berømt i hele byen for hans plokkfiskur. Hvis man selv er i byen så drop-in. prøve hans særlige opskrift selv.
Ingredienser:
600 g Udbenet og fillettert torsk (kuller eller helleflynder kan også bruges)
1 l. mælk
1 finthakket løg
Salt
Peber
Karry pulver
30g Smør og 30g mel til jævning
Kartofler, kogte og skåret i små stykker
2 spsk koldt smør
Kog torsken og del den flager med en gaffel
Blødgør det hakkede løg i smør og tilsæt mel til at lave en roux
Tilsæt mælken til roux'en mens der omrøres og bringes koges op.
Tag lidt af sovsen til fra.
Tilsæt fisk og kartofler til sauceen og lad det simre, indtil kartoflerne er varmet igennem.
Hvis blandingen er for tør tilføjes lidt sky sauce
Smag til med krydderierne og tilsæt koldt smør
Til gratinatering tilføjes béarnaise eller hollandaise sauce og ost. Grill indtil overfladen er lysebrun
Serveres varm med mørkt rugbrød og smør
