You are here: Home » Rejsetips » Landeguide » Asien » Laos
Document Actions

Laos

- en rejse gennem historien

Dame med hatLaos ligger i hjertet af Indokina og deler grænser med Kina og Myanmar i nord, Thailand i vest, Cambodja i syd og Vietnam i øst. På trods af den centrale placering er Laos det mest ukendte og mindst udviklede land i regionen. Måske fordi det er det eneste land som ikke grænser op til havet. En anden grund kunne være, at Laos aldrig har spillet en rolle i verdens eller områdets historie og faktisk forsvandt fra verdens- kortet i en lang periode af det 19. århundrede.
Og så er det at I med rette kan spørge: "Hvorfor skal vi så tage til Laos?"
Svaret er: "Det skal I fordi Laos ganske enkelt er helt fantastisk".


Intet andet sted i Indokina oplever I et land, som er så upåvirket af verdenssamfundet. Om det er de buddhistiske templer prydet med det pureste guld, de funklende vandperler fra de brusende vandfald, de cyklende munke eller noget helt syvende der vil brænde sig fast på nethinden er ikke til at sige. Men en ting er sikkert, Laos´ skønhed er uimodståelige og motiverne uendelige. Slående er også den gæstfrihed som opleves, uanset om I er på antikvitets markedet i Vientiane, drikker te med de orangeklædte munke ved templet eller besøger bjerglandsbyerne.


Turistkontor

LAOS.. 
.. er et af de få steder i Asien, hvor drømmen om at være opdagelsesrejsende kan gøres virkelig, for landet hører til blandt de mest uudforskede på kloden.

 
 
Luang Prabang
- Indokinas juvel
Byen blev i 1995 erklæret for World Heritage Site af UNESCO pga. sine mange buddhistiske templer, smukke natur og enestående atmosfære. Luang Prabang er omgivet af floder på begge sider, den største er Mekong Floden, og tidligere var disse den eneste trafikforbindelse til omverdenen 
 
De morgenfriske kan opleve de orangeklædte munke gå i lange rækker gennem byens gader og samle mad ind. Der findes 32 templer i Luang Prabang, så det er et imponerende syn der møder én ved daggry. 
  

Luang Prabang I kan besøge nogle af byens vigtigste templer, nyde stemning og  friskbagte croissanter fra fortovscafeen eller i ro og mag besøge Konge Paladset og få historien om Laos sidste konge.
Tag en vandretur til templet på Phousy Hill, et lille bjerg midt i byen. Det er alle anstrengelserne værd, når udsigten over byen og de frodige bjergene åbenbarer sig. Det kan også anbefales at leje en cykel og køre op til markedet et par kilometer fra centrum. 


 VIENTIANE
- verdens mindste hovedstad
Det er vel et temperamentspørgsmål om et besøg i Laos hovedstad kan få én til at opfatte byen som "Asiens største landsby" - "eller verdens mindste hovedstad".
Men faktum er, at Vientiane er lille men bestemt ikke uden charme. 

   
 
Byen, som strækker sig langs Mekong Flodens bred, har 450.000 indbyggere og byder på et sammensurium af indtryk af klassisk fjernøstlig "leben" og kolorit: Støvskyer, radmagre hunde, varmedis og den karakteristiske duft af nylavede kyllingeretter, der syder og bobler i de mange boder. Her findes fransk arkitektur fra kolonitiden side om side med glitrende templer. Blandt de smukkeste attraktioner i byen er That Luang Pagoden, Wat Phra og det ældste tempel i byen Wat Sisakat som rummer mere end 6800 buddhaer.

    

MORGENMARKED 
"Morgenmarkedet", der har åbent hele dagen og ligger i en to-etagers bygning, sælger antikviteter i alle afskygninger: Gamle ure og fine buddhastatuer, traditionel kunst og porcelæn. Husk at tinge om priserne.  
 BESTIL FLYBÌLLET
 
 

 

København: 33 14 46 33
Århus: 86 12 62 11

ÅBNINGSTIDER:
Mandag til fredag kl. 09.00 - 17.00

Fortæl os hvor du gerne vil hen - så vender vi hurtigt retur med en god pris på dine rejseønsker