You are here: Home » Nyheder » Lufthavnen giver rabat på parkering
Document Actions

Lufthavnen giver rabat på parkering

Fremover kan rejsende i Københavns Lufthavn spare 100 kr., hvis de i god tid reserverer parkeringsplads – i første omgang kun på de fjerntliggende p-pladser.

06-03-2008

Take Off - Daily

Fremover kan rejsende i Københavns Lufthavn spare 100 kr., hvis de i god tid reserverer parkeringsplads – i første omgang kun på de fjerntliggende p-pladser.

Passagerer kan få rabat, hvis de i god tid reserverer plads via lufthavnens hjemmeside. Indtil videre gælder tilbuddet kun lufthavnens fjerntliggende p-anlæg, P15 og P17. Herfra skal passageren med gratis shuttle-bus til terminalerne.

Lufthavnen oplyser ikke, hvor lang tid i forvejen der skal bookes plads, for at få rabat. Men i princippet kan der nu bestilles en uge for 250 kr. – normalprisen på de fjerntliggende p-pladser er typisk 360 kr. om ugen.

Priserne på parkering ændres løbende efter udbud og efterspørgsel.

På sigt vil lufthavnen tilbyde rabat ved forudbestilling i god tid på de såkaldt terminal-nære parkeringsanlæg.

Lufthavnen har ca. 10.000 p-pladser. Indtægterne fra disse er en af de største pengemaskiner for Københavns Lufthavn.

København: 33 14 46 33
Århus: 86 12 62 11

ÅBNINGSTIDER:
Mandag til fredag kl. 09.00 - 17.00

Fortæl os hvor du gerne vil hen - så vender vi hurtigt retur med en god pris på dine rejseønsker