You are here: Home » Betingelser
Document Actions

Betingelser

Generelle betingelser ved køb af fly og hotel hos WASTEELS Rejser A/S, CVR. nr: 81684618. Afbestillingsregler og forsikringer , pas og Visum, vaccinationer, betalingsbetingelser, reklamation, Værneting og lovvalg

Afbestillingsregler og forsikringer

De fleste flybilletter kan hverken ændres, annulleres eller refunderes, når de først er købt. Du kan sikre dig mod sygdom ved at tegne en afbestillingsforsikring, som koster 6% af dem samlede rejses pris. Den gælder også hvis der er sygdom i den nærmeste familie. Afbestillingsforsikringen skal bestilles og betales samtidigt med rejsen.

Skal du på rejse til en oversøisk destination anbefaler vi kraftigt, at du køber en rejseforsikring. Information om de forskellige forsikringer kan du få ved henvendelse til bureauet.
Fra 2008 vil den offentlige sygesikring (det gule sygesikringskort) udelukkende dække sygebehandling i EU-lande og EØS-landene Norge, Island, Liechtenstein og Schweiz. Hvis du ønsker hjemtransport i forbindelse med sygdom opstået i ovenstående lande skal du lave en separat rejseforsikring. Hjemrejse er altså ikke dækket af den offentlige sygesikring fra 2008.

Vi samarbejder med Gouda Rejseforsikring.

Pas og Visum

Dit pas skal være gyldigt i mindst 6 måneder. Ved rejser til et Schengen-land, skal passet medbringes på rejsen, da det er danske statsborgers ID i udlandet. Udlændinge med opholdstilladelse i Danmark skal altid medbringe gyldigt pas samt opholdstilladelse.
Det er meget vigtigt, at dit navn i passet stemmer overens med navnet i din flybillet. Er der uoverensstemmelse kan du risikere at blive afvist ved check-in.
Skal du til USA er det vigtigt du har et digitalt pas. Dvs. at siden med billede skal være lamineret og maskinlæsbart. Er du i tvivl så kontakt Ambassaden.

Husk at checke om du skal bruge visum til din destination. Visse lande kræver at du udover pas også skal have visum. Er du i tvivl om du skal have visum kan du kontakte rejsebureauet eller det pågældende lands ambassade eller konsulat. Du kan finde kontakt oplysninger på www.um.dk.
Rejsende der ikke har dansk pas skal selv søge oplysning om de for rejsen krævede formaliteter hos sit lands ambassade eller konsulat.

Rejsen

På selve rejsedagen er det vigtigt du møder rettidigt op i lufthavnen. Det er anført på rejseplanen hvornår du senest skal være checket ind. Det er vigtig at du møder op i god tid før seneste check ind tid, da der kan være lange køer. Hvis du ikke møder op til tiden har luftfartselskabet lov til at afvise dig.
På oversøiske rejser skal du kontakte luftfartselskabet 72 timer før returrejse, for at bekræfte din billet. Her kan du samtidig checke for ændringer i fly tider m.m.
Hvis du ikke bruger din udrejse, vil flyselskabet gå ud fra at du heller ikke skal med hjem igen, og derfor annullere din hjemrejse.

Vaccinationer

I mange lande er det vigtigt at du er vaccineret. Bestemmelserne for hvad du skal vaccineres for og hvor, ændres ofte med kort varsel. Det er derfor altid en god ide at kontakte egen læge eller seruminstituttets udlandsvaccination. Yderligere oplysninger kan hentes på www.vaccination.dk.

Betalingsbetingelser

Når du modtager en bekræftelse på din bestilling, er det vigtigt, at du checker den grundigt igennem, så den stemmer overens med dine forventninger. Vi accepterer følgende betalingskort: Dankort, Visa Dankort, Mastercard, Visa Electron, Maestro, Eurocard og JCB.
Vi bliver af PBS opkrævet et gebyr på kreditkort. Derfor tillader vi os at pålægge betalinger gennemført med såvel danske som udenlandske kreditkort et gebyr der modsvarer vores omkostninger. For udenlandske kreditkort er det 6 % af total prisen, og 4% for danske kreditkort. Der er ingen gebyr på dankort.

Reklamation

Reklamation over mangler på rejsen skal rettes til WASTEELS Rejser A/S så snart manglen konstateres, således at WASTEELS Rejser A/S straks kan forsøge at afhjælpe forholdet.
Krav angående mangler, der ikke kunne afhjælpes på stedet, skal være rejsebureauet i hænde indenfor rimelig tid efter rejsens afslutning. Ved uenighed mellem rejsebureau og den rejsende, kan sagen indbringes for Rejse-Ankenævnet, Skodsborgvej 48 C, 1, 2830 Virum. (Tlf. 45461100) WASTEELS Rejser A/S er medlem af Danmarks Rejsebureau forening og er dermed forpligtet til at følge de af nævnet afsagte kendelser. WASTEELS Rejser A/S er endvidere medlem af rejsegarantifonden.

Værneting og lovvalg

Værneting: Sø- og handelsretten i København. Eventuelle søgsmål mod WASTEELS Rejser A/S CVR. nr: 81684618, skal afgøres efter dansk ret og anlægges ved dansk domstol eller voldgift.

Kontakt wasteels
Har du yderligere spørgsmål, står vi altid til din rådighed. Vi har åbent på alle hverdage fra 9-17, og modtager gerne forespørgsler pr. e-mail døgnet rundt, der vil blive besvaret hurtigst muligt.

Wasteels København:
Skoubogade 6, 1158 København K, Tlf.: +45 3314 4633, Fax: +45 3314 0865, mail@wasteels.dk. CVR. nr: 81684618

Wasteels Århus:
Borggade 3, 8000 Århus C, Tlf.: +45 8612 6211, Fax: +45 8613 4499, aarhus@wasteels.dk. CVR. nr: 81684618

København: 33 14 46 33
Århus: 86 12 62 11

ÅBNINGSTIDER:
Mandag til fredag kl. 09.00 - 17.00

Fortæl os hvor du gerne vil hen - så vender vi hurtigt retur med en god pris på dine rejseønsker